I'M BACK!!!

Efter en lidt for lang (ufrivillig) pause er jeg tilbage! Jeg forestiller mig, at der kommer til at være masser af oplevelser i mit liv, der kan blive til oceaner af indlæg her.

Det der sker er, at jeg var på date i går. Første date i nærmest tre måneder. Som I har luret, har jeg vist været faldet i en grøft, hvor selvmedlidenhed og ynk var livret. Nu er det ovre. Ikke fordi at daten i går var helt fantastisk, men den var okay og måske mere end det. Lige nu sidder jeg bare og venter på, at han skriver til mig. Og det håber jeg for ham, at han gør - ellers skriver jeg til ham.

På grund af den lange pause, hvor jeg nok halvdelen af tiden har syntes det var selvvalgt, er jeg kommet helt ud af træning. Pludselig fandt jeg mig selv helt nervøs og tvivlende på, hvad jeg skulle sige. Og jeg har altså været på maaaaange dates - og langt størstedelen af dem er førstedates (wunder why?) Men altså, hele formiddagen gik jeg rundt om mig selv. Kunne hverken finde ud af, hvad jeg skulle have på, hvor meget make-up en gåtur kræver og om jeg i virkeligheden synes, at en mand på 30 (!!) er lidt gammelt.

Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg godt kan finde ud af at date. Vi havde aftalt at gå en tur og drikke en kaffe i mens. I mellemtiden var det blevet ret dårligt vejr, og det regnede ret meget. Men jeg havde taget min gode gamle regnjakke på,  og så var alt godt. Overvejelser om make-up betød heller ikke så meget. Jeg var glad for, at jeg ikke havde taget mere på.
Han gav en dejlig stor latte, og så begav vi os ud i regnen. Han var faktisk ret sjov. Også selvom han er 30. Jeg ved jo endnu ikke, om han også synes jeg er nice. Men nu er jeg klar over, at jeg måske bliver ramt af nemesis, når jeg siger, at jeg gerne vil se ham igen.

Vi kom ret hurtigt ud over den akavede "hvad arbejder du så med" snak, og snakkede bare mere løst sammen. Det var ret lækkert. Og jeg tror ikke, jeg kom til at sige alt for mange mærkelige ting. Inde i mit hoved kan ting godt virke rigtig sjove og helt normale, indtil de kommer ud af min mund. Så føler jeg mig pludselig lidt som Frank Hvam. Han er godt nok lykkelig gift med Mia, men jeg tænker ikke, det er det de søde tinder-mænd går og sukker efter i deres hverdag.

Alt er godt! Jeg håber, at min statistik snart bliver bedre, for jeg har fundet ud af, at det ikke er okay at ønske sig en kæreste i julegave. Ikke engang i en uskyldig facebooktråd med mine søskende. Så blev jeg pludselig stemplet som hende den ynkelige, der kan få lov til at sidde ved børnebordet.

Om forventninger der måske ikke helt stemmer overens

Jeg spottede det her billede på facebook en dag, og det ramte mig lige der, hvor det engang i mellem kan gøre ondt - det gjorde det ikke den dag. Men det har det gjort tidligere. I mine tidlige tinder-dage endte jeg flere gange i fælden. Der var flere i min omgangskreds, der havde mødt en kæreste på tinder, og jeg var sikker på, at det nok skulle ske for mig også. Og tilfældigvis kan venindesnak over vin hurtigt udvikle sig til "Joooooo - I er jo nærmest kærester" eller "Det lyder som om, han er heeeeelt vild med dig". Hvilket han sikkert også var, men nok mest inde i mit hoved.
Men efter at have taget mod til mig - og have set den samme tindermand i et par måneder, tog jeg springet og spurgte ham, hvad vi egentlig var.
Pludselig blev der meget stille, men alligevel kom det frem, at han ikke rigtigt var på jagt efter en kæreste, men havde det virkelig hyggeligt med mig. Den besked havde i hvert fald én veninde også fået - og var blevet kæreste med ham, så det kunne da også lykkedes for mig. Men det gjorde det aldrig, og efter en måneds tid med forvirrede tanker i mit hoved, måtte jeg sige stop. Det virkede bare ikke! Jeg kan ikke finde ud af, det der med at date på den måde. I mine unge dage gik vi til halbal. Vi kyssede lidt i hjørnerne og så blev vi kærester. Ikke så meget pjat og tvetydige signaler.

Måske dating-livet er lidt smartere i Aarhus end hjemme i provinsen. Jeg ved det ikke. Enten er tindermændene all-in fra starten, ellers "er vi vist for forskellige" morgenen efter.

Hvis I allerede fra starten ved, at I ikke har tid (og det er en løgnhistorie, for hvis du vil, kan du finde tid), så lad være med at udstråle kæreste-signaler.

• Lad være med at ville holde i hånd, når vi spiser pandekager
• Stop med at synge Rasmus Seebach om morgenen
• Det er en dum idé at finde på kælenavne, hvis du alligevel ikke har tid

Til gengæld, må du meget gerne sige, hvad det er, du vil. Allerede inden du sender den første besked, ved du garanteret, hvad du vil have ud af det. 

Ooooooog "Girls just wanna have fun" (Og her kunne der være en meget kæk blinke-smiley)

Klør dit hår meget?

I fredags var jeg ung og vild. Så ung og vild, at jeg lå under dynen hele dagen i går (hjemme hos far og mor forstås). Anders Bondo havde inviteret til mad og vin, og der er jeg ikke for fin til at sige ja tak.
Inden vi nåede til mad og vin, snakkede han løs i lige omkring 2 timer. Hvis der er én enkelt, der kunne tro, at Anders er min nye date, må jeg skuffe. Det er han den fornuftige type, der var meget i medierne for 3 år siden, i forbindelse med en lille uoverenstemmelse mellem lærerne og politikerne.

Nå! Men vi fik dejlig mad og drak lige tilpas rødvin. Efter maden opdager jeg en jævnaldrende kollega. Han er tysklærer, og har scoret en tysklærer fra en anden skole - det er ret sejt! Men tysklærere er også noget for sig - og det er deres møder åbenbart også.

Vi ender i byen - uden tysklærer godt nok, men sammen med andre sjove lærere (og det er de fleste af os - altså sjove). Det er en fredag aften og Vejle er proppet med teenagere, der allerede sidder på kantsten og spiser pizza, da vi ankommer. Mine kolleger hilser på tidligere elever, og så er vi ellers klar. Vi ender på et sted, hvor jeg virkelig føler mig ung. Det er der slet ikke noget galt med, men det betyder også, at jeg får drinks af flere mænd, der kunne have været min far. Enkelte gange popper der flotte unge mænd op, men jeg var slet ikke i det humør, selvom det selskab jeg var i, var meget opsatte på at finde nye side- og dansemakkere til mig.

På et tidspunkt sidder der en ung, ok flot mand ved siden af mig. Jeg siger hej og prøver på at virke som et godt menneske (selvom klokken er 4). Han siger ikke så meget, indtil jeg klør mig i håret. Der rykker han tættere på, og siger noget, jeg ikke helt kan høre. Han gentager det, og jeg finder ud af, at han spørger mig, om mit hår klør meget. Det er synes jeg, er noget mærkeligt noget og måske kommer jeg til at grine lidt af ham. Klokken var trods alt virkelig mange!

Men så sidder jeg alligevel tilbage med en interesant følelse. Var det et forsøg på kontakt? Jeg forstår det ikke så. Han kunne ligeså godt have spurgt, hvor tit jeg har lus. En anden ung (men ikke særlig flot) mand kom i løbet af aftenen forbi med Jægermeister-shots! Det er tilnærmelsesvist ligeså dårlig en tilgang. Det er der jo ingen i verden der kan lide! Giv mig en Breezer, så kysser jeg med glæde med dig hele natten.

Kan du høre, at jeg ikke kan være alene mere?

Så stod jeg pludselig i en svedende folkemængde på Atlas en torsdag aften med en øl i min hånd. Ved min side havde jeg .... min lillebror. Han havde inviteret til koncert med Katinka. Og der stod vi så. Midt i endeløse kærlighedssange mens han gerne ville fortælle mig, hvor tæt han var på at få hende med hjem i teltet til Smukfest.

Som I nok kan fornemme står mit datingliv ret stille! Det er som om der har været en ordentlig omgang iltsving, for der svømmer ikke mange fisk gennem åen i disse tider. Jeg har heldigvis stadig massevis af gamle dates, jeg kan tænke tilbage på, men når jeg går rundt og mangler mit 'se-på-mig-mig-vil-du-gerne-drikke-kaffe-med'-kick, kan jeg på en fredag eftermiddag godt gå hen og blive lidt melankolsk.

Ærligt! Jeg vil jo bare gerne have en kæreste! Det er det eneste jeg beder om. Nu er jeg ikke den store matematiker, men jeg har alligevel regnet lidt på succesraten på mine tinderdates. Og eftersom jeg stadig sidder alene ved børnebordet til familiefesterne, står det skidt til. Jeg har set nogle søde mænd - enkelte af dem havde jeg forestillet mig sammen med til suppe-steg-og-is, andre vidste jeg godt ikke blev til noget mere seriøst. Flere af mine veninder er kærester med deres tinderdates. En enkelt af dem er endda gravid og skal have en vaskeægte tinderbaby. Men så er der mig. Det er mig, der stadig har installeret appen (og aktivt bruger den, når jeg ikke bruger al min tid på at være fornuftig, ansvarlig voksen til forældremøder og lignende).

Det her skulle helst ikke ende med at blive en kanal for min selvmedlidenhed, men jeg forstår det bare ikke! Jeg er virkelig et godt menneske, og min bedstemor siger, jeg er pæn.

Bridget Jones var 43 inden hun blev gift og fik en baby! Måske hun ikke engang havde mødt Marc Darcy, da hun var 26. Jeg hepper på hende - og tror på, at der stadig er håb. Lige nu hænger der heldigvis ingen invitationer på køleskabet, hvor der står "+1?".
Men det kommer nok en dag, når fornuften vender tilbage. 

... både overskrift og næstsidste replik er citater fra sange - bare så der ikke er nogen der bliver bekymret, og tror jeg er begyndt at skrive lyrik.

At have svært ved at beslutte sig..

Jeg har holdt en alt for lang ufrivillig pause fra det her sted. Istedet for at fortælle saftige historier har jeg holdt forældremøder og forsøgt at nikke anerkendende når essensen af curlingforældre, vil have mig til at holde øje med, hvorvidt deres børn husker at spise deres lunkne leverpostejsmadder. Men det er en helt anden snak, som slet ikke hører til i dette forum. 

Men altså - det er ikke kun herfra jeg har holdt pause. Jeg har ikke været på en eneste date i to uger! Ikke engang en lille uskyldig kop kaffe eller en gåtur. Jeg har holdt pause, men nu er jeg også ved at være klar igen ;) Istedet for at skrive om de erfaringer jeg ikke har fået, vil jeg istedet hive en gammel traver frem fra skabet: Ikke helt at kunne finde ud af, hvad man har lyst til. 

Min liste over dates er lang. De fleste af dem er kun en enkelt kaffedate, mens andre har fået flere chancer. Ofte er det dem, der får flere chancer, der pludselig ikke helt kan finde ud af, hvad de vil. 

Én tindermand inviterede først på gåtur i regnvejr og ugen efter på rødvin (som vist endte med en overnatning), men da jeg så foreslog ham, at vi kunne lave mad sammen, havde han fundet ud af, at vi var for forskellige - og det må man meget gerne. Men pludselig en lørdag formiddag er han nok alligevel nået frem til, at vi ikke var for forskellige alligevel, for midt i min morgenkaffe (som jeg drikker forholdsvist sent om lørdagen), tikkede der en besked ind, som var så upassende, at jeg ikke vil forsøge at gengive den her. Heldigvis er jeg en kølig type, så jeg brugte de næste par timer, på at finde på et meget kækt svar. Det syntes jeg selv lykkedes, men han responderede med en endnu mere upassende besked. Jeg lod den ligge og cyklede ud og spiste is med min veninde. 

Tirsdag sidst på eftermiddagen kom der en ny besked. Igen af en karakter, som ikke skal gengives her. Jeg blev lidt nysgerrig, selvom det jo var ham, der havde afvist mig i første omgang. Vi skrev lidt sammen den dag, men det blev ikke til mere. 

Men samme mønster som havde vist sig inden han afviste mig, skulle gentage sig igen. Han spøgte lidt rundt i mine tanker de næste dage, og da det blev weekend, tog jeg chancen og skrev til ham. Jeg inviterede faktisk på vin - ret grænseoverskridende og det blev ikke mindre grænseoverskridende, da han igen afviste mig! Ud i kulden med ham. 

Hvad var det nu for noget?

Jeg har været på tredje date med en tindermand. Bom. Og så burde alt jo være godt. Jeg skulle nok gå lidt smilende rundt og glæde mig til næste gang vi skal ses. Men sådan har jeg det ikke - og det er dumt! 

Vi har set hinanden to gange før (havde I nok regnet ud), og begge gange har jeg været lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig syntes om han. Efter de første ti minutter på første date, var jeg klar til at stikke af. Han var ret kedelig og sagde nogle mærkelige ting. Efterhånden livede han lidt op, og det blev ret sjovt. Skæbnen ville så, at vi var på ferie på skift den næste måned, men vi så hinanden for nogle dage siden (dér hvor der pludselig dukkede en gammel flirt op). Også her, havde jeg samme følelse. Det startede ret mystisk, men efterhånden blev det ret sjovt, og jeg syntes egentlig det var en god idé, da han for et par dage siden foreslog, at vi skulle ses i weekenden til vin og spil. Jeg er ret glad for (og god til) at vinde i bezzerwizzer, og vin kunne måske hjælpe lidt på den akavede stemning, der stadig kunne dukke op. 

I går aftes klokken 19.30 ringede han på min dør med favnen fuld af vin. Som den håbløse romantiker jeg inderst inde er, havde jeg nået at bygge et helt andet billede op af ham, end det der stod der. Men han fik lov til at komme ind, han hældte vin op og jeg vandt stort i bezzerwizzer - først bedst ud af 3, dernæst bedst ud af 5 og sørme også bedst ud af 7. 

Undervejs i denne her vin-spil-situation når jeg at tænke flere gange, at han siger nogle meget skøre ting. Han hælder mere og mere vin på mig, og til sidst er vi begge to blevet ret vin-fulde. Og nu kommer der noget, som man ikke må sige, men jeg havde faktisk bare mest lyst til, at han tog afsted. Det syntes han ikke, og pludselig blev jeg overfaldet i min sofa, og efter han havde kysset mig, blev han lidt sødere. Han havde tænkt det længere, for pludselig lå han i min seng og snorkede! Ret friskt, altså jeg lå jo ved siden af, men inde i mit vin-fulde hoved var det noget værre rod. 

Jeg er ret dårlig til at ligge tæt, når jeg skal sove. Sådan har den gode tindermand det ikke. Jeg forsøgte flere gange at lave en hug-and-roll, for at slippe fri, men han var tilbage, inden jeg havde lagt mig til rette. På et tidspunkt blev jeg måske lidt skrap, og var nødt til at sige til ham, at jeg ikke kunne sove, når vi lå så tæt. Lidt fornærmet (jeg forstår ham godt) vendte han sig om, og snorkede videre. 

Som det altid sker, blev det også lyst og jeg ønskede så meget, at jeg kunne stikke af og tage hjem til mig selv, men der var jeg jo allerede - med snorkende mand ved siden af. Han vågnede lidt og syntes det var en drøn god idé at ligge tæt (!) og lure lidt videre. Jeg overgav mig og faldt faktisk i søvn, imens jeg overvejede, hvordan jeg kunne få ham ud af døren. Det kom heldigvis ret naturligt hen af formiddagen. Vi stod op, og jeg var det dårlige menneske, der ikke engang tilbød ham noget morgenmad. Jeg låste ham ud og gik hurtigt tilbage ind under dynen, lagde mig i fosterstilling og begyndte straks at overveje, hvordan jeg kan slippe ud af det her. Den gode tindermand har allerede foreslået flere mulige fremtidige dates, men jeg mangler bare følelsen i maven. 

Det må jeg få fortalt ham snart, men lige nu holder jeg søndag aften, ser dårlige serier på netflix og kan slet ikke vente på mandag morgen. 

Om hvordan man undgår akavede øjeblikke

Jeg er lige kommet hjem fra en date. Og ikke en hvilken som helst date - anden date var det, og som I ved, er det min yndlingsdate. Grunden til at jeg allerede sidder ved tasterne er, at jeg under en ret god date pludselig spotter én jeg tidligere har kysset lidt på. Det er heldigvis aldrig sket før, og derfor var jeg også lidt i vildrede om hvorvidt, jeg skulle hilse eller bare gå forbi. Han var ude i de samme overvejelser, er jeg sikker på. Vi endte ud i et lille smil, og så gik vi hver vores vej. Jeg gik dog videre med en lidt mærkelig følelse, for ham jeg var på date med er meget sød og rar, men den gamle date er bare lidt flottere (at han så er et mærkeligt menneske skal vi ikke snakke om). 

Ovenpå min oplevelse vil jeg gerne give eksempler på akavede øjeblikke der kan opstå, og hvordan de kan undgås. 

1. Det klassiske 'kram-eller-giv-hånd' øjeblik. Jeg har beskrevet det tidligere. Min datingerfaring har gjort, at jeg konsekvent giver kram, og hvis han ikke synes det er en god idé, er det bare ærgerligt. Jeg krammer!
2. Hvem betaler kaffen. Der er mange gode historier om dette øjeblik. Jeg er en diva (!) og kan ret godt lide, når tindermændene betaler min kaffe, øl, vin eller hvad vi nu har indtaget. Engang imellem kan tiden hvor vi står foran dankort-terminalen dog blive lang, og der er jeg ikke bleg for at hive dankortet frem og betale for os begge. Ingen smalle steder dér, men jeg lover ikke, at der kommer en anden date. 
3. At frygte sammenstød med gamle dates. Indrømmet - jeg har enkelte steder, som jeg foretrækker at drikke min date-kaffe. Det betyder også, at jeg flere gange har siddet meget observerende, når døren er gået op, for at undersøge om det var en gammel date, der kom ind. Jeg ved det er dårlig stil, men det ville bare være akavet, hvis vi lige pludselig var på nye dates ved tilstødende borde. 
4. Undersøg om tindermanden er vegetar, inden du erklærer din kærlighed til bacon. Jeg har beskrevet det tidligere. Det bliver lidt mærkeligt, hvis du pludselig sidder på en biodynamiske vegetar-restaurant, når du lige har fortalt hvor meget du har lyst til en bacon-cheeseburger. 
5. Vær sikker på, at det er den rigtige mand, du går hen til. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg har en veninde, der havde aftalt en tinderdate. Hun spotter en mand, på det sted de havde aftalt at mødes. Går hen til ham og tænker godt nok, at han ser noget anderledes ud end han gjorde på billederne. De når at gå et par hundrede meter, inden de finder ud af, at de begge har fundet forkerte dates. Heldigvis nåede de at finde deres rigtige dates, inden nogen opdagede det. 
6. Morgenmad eller stik af. Jeg starter med at sige, at jeg har været på flest uskyldige dates, men det kan smutte. Det kan være svært, at vågne op i en andens seng med drageånde og mascara alle andre steder end på vipperne. Måske er det meget fristende at blive liggende den halve formiddag, eller også skynde sig ud af døren hurtigere end hurtigt. Min erfaring siger mig, at hvis det er indenfor de første 3 dates, gælder det om at stikke af forholdsvist hurtigt. Derimod kan du godt blive liggende, hvis han har inviteret på mad og rødvin en fredag aften. 
7. Hvis det bliver akavet - så grin. Måske den gode tindermand også kunne finde situationen sjov, og det kunne blive et samtaleemne senere hen. 

Hvilken bil har du så?

For et år og en uge siden købte jeg en bil. Jeg fik job langt væk, så hvis jeg skulle nå at komme i seng inden jeg skulle op, var det en nødvendighed. Vi er også gået hen og blevet ret glade for hinanden - altså bilen og jeg. Jeg tænker den går begge veje! Nu er jeg nødt til at slå fast, at det ikke handler om mit forhold til min bil - overhovedet. Jeg har tidligere gjort det tydeligt, hvordan jeg har det med biler i forbindelse med tinderspillet. Til mit forsvar vil jeg lynhurtigt sige, at jeg IKKE har hverken selfies taget i bilen eller billeder hvor jeg slænger mig hen af kølerhjelmen. Bom! Så er det på plads. 

Men alligevel har min status som bilejer været samtaleemne flere gange, og det har ikke været med min gode vilje. 

I de kolde vintermåneder, når aftenerne bliver lange, spillede jeg flittigt. Jeg fik en del matches (definer selv en del) og skrev lidt med nogle af dem. Én af dem spurgte, hvad jeg ville foretrække på en date: Kaffe, the, kakao, øl eller vin. Jeg svarede, at hvis jeg selv måtte vælge, ville jeg gerne have en gin&tonic, og så var det ligesom en aftale. Vi skulle mødes en fredag aften ved en tidligere benyttet café ved åen. Jeg spottede ham hurtigt. Han var ret høj og havde en meget farvestrålende skijakke på. Spændende! 

Han bestilte to gin&tonics og så var vi igang. Eller det var vi ikke, for det var ret svært at få samtalen til at køre. Én af os stillede et spørgsmål, den anden svarede og sådan fortsatte det længe. Det blev bedre, da vi nåede til drink nummer tre. Men stadig følte jeg den ikke helt. Klokken var efterhånden blevet mange, og vi fulgtes stille afsted. Han var meget begejstret og var helt klar på, at vi skulle ses igen. Jeg var måske lidt mere tilbageholdende, men sagde pænt og høfligt tak for en god aften, og så gik vi hvert til sit. 

Jeg nåede kun lige ind af døren til min lejlighed, da jeg kunne se, at han havde skrevet. (Tidligere har jeg skrevet, at tindermændene ikke kan skrive nok, men det her var måske lige hurtigt nok). Han ville bare sige tak for en hyggelig aften. Jeg svarede hurtigt, inden jeg lagde mig til at sove og vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om det hele. 

Næste morgen da jeg vågnede, havde han både svaret på den besked, jeg havde sendt ham om aftenen og skrevet en ny god-morgen-besked. Igen vidste jeg ikke helt, hvad jeg syntes om det, så jeg lagde telefonen væk. Senere på dagen svarede jeg ham, og han skrev tilbage hurtigere end hurtigt. 

Vi skrev lidt sammen de næste dage, og han foreslog på et tidspunkt, at vi skulle gå en tur. Jeg er ret stor fan af anden date, så jeg gav det en chance. Den dag vi skulle mødes, var jeg blevet ramt af en vakse-ægte forårsforkølelse. Mit hoved var febertungt, og jeg skulle nok i virkeligheden have aflyst. Men istedet hoppede jeg på min cykel og cyklede ud til Tangkrogen, hvor vi skulle mødes. Vi gik en tur, men hele tiden gik jeg og overvejede, hvornår jeg kunne komme hjem under min dyne (alene med næsespray og kleenex menes der). Ligesom kemien havde manglet der på første date, var det endnu tydeligere nu. Vi gik lidt rundt og forsøgte ivrigt at snakke om ét eller andet, men det lykkedes bare aldrig rigtigt. Ham her tindermanden var åbenbart uddannet mekaniker og derfor meget interreseret i  min bil og spurgte derfor flittigt. Hånden på hjertet ved jeg ingenting om den. Men han blev ved og til sidst, var jeg lidt træt af ligegyldigt snak om biler. Jeg troede vi havde sluttet den på første date (hvor han stillede nærmest de samme bil-spørgsmål). På en eller anden måde fik jeg guidet gåturen forbi min cykel. Han forstod heldigvis et hint og sagde, at han vist også hellere måtte komme hjem. 

De næste uger skrev vi stadig lidt sammen, men der gik længere mellem vi fik svaret, og på et tidspunkt døde den ud. Jeg tror og håber, at vi begge to havde den samme følelse i maven. Der manglede bare noget, og det kunne vi ikke finde, om vi så gik ture langs vandet i 1000 år. 

Men vil du med op og have en øl mere?

Tinder er en ligeså fast del af udvalget af apps på min telefon som facebook og snapchat (og mindst ligeså brugt). Jeg spiller det på samme måde, som jeg spiller candy-crush, når jeg holder ferie. Det er ret god underholdning. Men ligesom jeg spiller mere candy-crush, når jeg holder ferie, spiller jeg også mere tinderspil, når jeg har god tid.

Sommerferien er ved at være slut, men jeg har haft god tid og har drukket både kaffe, øl og gået ture forskellige ture med en masse søde tindermænd.
Én af dem havde jeg skrevet med i et par dage. Han virkede ret sjov, og da han inviterede på is en mandag aften, var jeg ret ked af, at jeg først opdagede det et par timer senere. Men der var heldigvis en dag igen dagen efter. Vi havde snappet lidt og aftalte at mødes til en øl om aftenen.

I mellemtiden blev det ret meget regnvejr. Jeg tog min bedste regnjakke på og gik mod vores aftalte mødested. Han stod med verdens største paraply og vi fandt et godt øl-sted. Det var midt i Tour De France og vi havde begge set dagens ret vilde etape - bum, så var vi i gang. Vi havde rejst de samme steder og havde en del til fælles (men han havde ikke lyseblå skjorte på).
Den ene øl tog den anden (som man jo siger) og pludselig var klokken mange. Snakken var ved at dø hen og de var begyndt at rydde op på caféen og ventede vist bare på at vi smuttede. Vi fulgtes lidt af vejen og da vores veje skiltes snakkede vi videre. Han spurgte, om jeg ville med op og have en øl mere (og det er aldrig kun en øl de vil have). Jeg var træt og allerede lidt fuld, så jeg sagde nej og håbede på, at tilbudet stadig ville gælde en anden dag.
På vej hjem af var jeg ret begejstret. Det havde været en god date, og jeg ville gerne på en anden.

Næste formiddag var jeg inde og spille spillet. Som den erfarne spiller jeg er, skulle jeg forbi hans profil for at undersøget et eller andet. Men pludselig kom jeg i tvivl om, hvor erfaren jeg i virkeligheden var. Jeg kunne ikke finde ham. Vi havde skrevet sammen derinde om aftenen inden vi mødtes, men nu var han der slet ikke. Efter en halv times tid med lange tankegange hvor jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at det nok var en fejl i appen, kom jeg frem til, at han nok bare mest havde mødtes med mig for at få 'en øl mere'. Jeg blev sgu lidt træt. Det er ret fejt at gøre det på den måde. Jeg ønsker mig måske inderst inde bare én jeg kan spise popcorn med søndag aften og holde i hånden til suppe-steg-og-is events i familien.
Det blev ikke ham her Tindermand, men jeg giver ikke op! Jagten fortsætter.

Lyseblå skjorter eller vegetarer

Som I nok har luret, har jeg spillet tinderspil ret længe. Det startede som sagt (skrevet?) med en hvis mængde nysgerrighed, men jeg var måske også lidt tilbageholdende. 

Den anden dag sad jeg med en veninde på en tarvelig kro et sted i Nordjylland og talte mine dates sammen. Vi skulle begge have begge hænder i brug, men udover antallet fik vi også analyseret lidt på mændene. 

I min tidligere tinderkarriere var jeg ret vild med Handelshøjskole-typer i lyseblå skjorter, og hvis de havde et dobbelt-navn var det helt perfekt (den deprimerede super-studerende er et eksempel herpå). 

På et tidspunkt, da heldet ikke havde været overvældende, tænkte jeg, at det var på tide at prøve noget andet. Jeg matchede med en meget alternativ lærer, som var ude i naturen på alle sine billeder og gerne iklædt noget Fjällræv. Vi skrev lidt sammen, og han spurgte om vi ikke skulle drikke en kop kaffe. Jeg var midt i bachelorskriveriet, men jeg tænkte, det kunne være fint med en kop kaffe. 

En regnfuld mandag eftermiddag mødtes vi på endnu en af Aarhus' caféer - denne gang væk fra travle samlingpunkter. Han startede dårligt ud med at komme for sent (normalt er jeg tilhænger af de casual 5 minutter), men han var yderlige 10 minutter forsinket! Han havde virkelig noget at rette op på. Særligt da han bestilte en kop the! Det er mærkeligt, når man har inviteret på kaffe. 

Snakken gik fint, og vi havde en del ting til fælles. Da vi sagde farvel var han ret opsat på at vi skulle mødes igen. Jeg var måske liiiiidt mere tilbageholdende, men da han skrev til mig om aftenen, tænkte jeg, at det ikke kunne skade (jeg er ret stor fan af 2. date - så ved jeg, at tindermændene synes jeg er ret nice). 

Vi aftalte at mødes til en gåtur i weekenden. Jeg havde været til 25 års fødselsdag aftenen inden, så jeg var ikke flyvende, da vi mødtes. Vi slentrede langs vandet og var kort forbi Margrethes sommerhus, inden vi gik tilbage og drak varm kakao. Det var en ret vellykket anden date, og jeg var måske blevet overbevist om, at der godt kunne blive tale om en tredje. 

Det skulle ske fredagen efter. Jeg havde inviteret på drømmekage, og han inviterede ud at spise inden. Han skrev, at han havde bestilt bord på Café Gaya og jeg var lynhurtigt forbi google for at finde ud af, at det var et vegetarsted. Umiddelbart var jeg ret skeptisk. Jeg er vokset op på landet med masser af frikadeller og bacon, men jeg spiste en rugbrødsmad hjemmefra og gav det en chance. 

Vi havde ikke rigtigt drøftet det før, så jeg vidste ikke, om han var vegetar eller om han havde en anden grund til at vælge et, i mit hoved alternativt, sted. Jeg var nysgerrig og spurgte ham ret hurtigt, og den var god nok. Han var vaskeægte vegetar og havde været det i nogle år. Det forstår jeg stadig ikke helt, men ham om det. Vi spiste en udemærket burger og slentrede gennem byen hjem til mig, hvor jeg inden havde forberedt en drømmekage. Han foreslog, vi skulle spille et spil, så vi imens vi spiste kage og drak te (!), spillede vi bezzerwizzer. Jeg gjorde mig dårlig, for at han også skulle vinde en runde ;) Det var ret hyggeligt, og han spottede pludselig Spiderman i min beskedne DVD samling. Jeg havde store forventninger - den film er sprængfyldt med kysse-muligheder, men det skete aldrig rigtigt. Han lavede den gode 'jeg-strækker-mig-lige-og-lægger-armen-om-dig', men ingen kys - ikke engang da Spiderman kysser Mary-Jane med hovedet nedad. 

Der sker så det, at Vegetaren bor i Horsens, og da Spiderman er slut, er det sidste tog kørt. Som det gode menneske jeg er, tilbyder jeg ham, at han må overnatte hos mig. Men heller ikke her fik jeg det kys, før jeg selv tog det. På et eller andet tidspunkt i sit liv har han misforstået noget, for hele den nat blev jeg klemt. Ikke forstået som klemt op af en væg, men klemt som i 'mine-fingre-sover-og-jeg-skal-have-nyt-blod-derud'. Det var det mærkeligste nogensinde og der gik virkelig længe inden det blev morgen. 

Efter ret korte overvejelser blev jeg enig med mig selv om, at der ikke behøvede blive nogen fjerde date. Der var bare for mange ting, som var lidt for mærkelige inde i mit hoved. Jeg er ret sikker på, at Vegetaren er et virkelig godt menneske, men han var bare (heller) ikke manden i mit liv. 

Det skulle heldigvis blive bedre

Efter min første akavede kaffedate, var jeg oprigtigt i tvivl om, hvorvidt det spil overhovedet var noget for mig. Jeg havde følt mig ualmindeligt dårligt tilpas og havde siddet tilbage med den samme følelse som efter en eksamen. Spillet blev ved med at blive på min telefon og jeg skrev og lidt med forskellige tindermænd. Én af dem virkede ret interessant og var ret vedholdende, så da han spurgte om vi skulle drikke en kop kaffe, sagde jeg 'ja', på trods af mine sparsomme erfaringer. Mandag eftermiddag klokken 16 skulle vi mødes på Baresso på Banegårdspladsen (senere er jeg blevet betydeligt bedre til at udvælge gode spots - Baresso er ikke stedet). Han skrev, at han sad ved vinduet i en blå skjorte - fint, så havde jeg noget at gå efter. Jeg spottede ham og gik hen og sagde hej. Jeg havde besluttet at den akavede 'kram-eller-hånd' situation ikke skulle blive en del af mit datingliv. Han havde det heldigvis på samme måde. 

Vi fik en fin kop kaffe og modsat min første date nogensinde, var der her tale om en ægte samtale. Hveranden sætning var ikke et spørgsmål og vi havde ting til fælles - vi nåede endda at grine. Jeg var helt begejstret og da kaffekoppen var tom og der pludselig var gået 1,5 time var jeg positivt overrasket over dating-showet. 

De næste dage skrev vi en del sammen, og vi blev enige om at skulle ses igen. Weekenden var ret presset med Kapsejlads og en 18 års fødselsdag, men jeg tænkte, at vi kunne gå en tur søndag eftermiddag. Vi snappede flittigt gennem weekenden og jeg glædede mig til at se ham igen. Søndag morgen vågnede jeg hjemme hos mine forældre efter en bar-tjans til min lillebrors 18 års. Det stod ned i stænger og en gåtur virkede ikke så attraktiv. Tindermanden havde opdaget det samme og istedet for en uskyldig gåtur, endte vi med en aftale om netflix'n'chill (som iøvrigt kan være mere uskyldigt end dets rygte). 

Anden date var ligesom det skulle være. Han var sød og jeg var pludselig ret begejstret over datinglivet. 

Vi så hinanden en del hen over sommeren. Nogle gange ægte dates med mad og vin og andre gange en 'kommer-du-ikke-og-sover'-sms. Det var vaskeægte hyggeligt, men omvendt vidste vi også begge to, at vi ikke skulle være kærester. 

Tindermanden var ret ambitiøs og sad både i bestyrelser og gik i skole i ferien, og på et tidspunkt sendte han mig en besked, hvori han skrev, at han tidligere havde været ret stresset, og var bange for at han var på vej dertil igen. Pludselig kunne vi kun ses, når han havde overskuddet til det. Det var også helt okay det første stykke tid, men jeg blev ærlig talt lidt træt af at skulle spørge om lov og altid være lidt bange for, om det var min skyld han var stresset. Jeg tog derfor en beslutning - vi skulle stoppe med at ses. 

Jeg inviterede ham på en kop kaffe (han vidste ikke helt om han havde overskud til det, men jeg slog i bordet) og fortalte ham, at det ikke duede. Nede i maven var jeg lidt ked af det og måske jeg også græd lidt, men det var den helt rigtige beslutning - og om aftenen spillede jeg tinderspil igen. 

Dos and don'ts

Jeg har været på tinderspillet længe, og har oplevet et og andet. Engang i mellem har jeg grint højt af indledende replikker og andre gange har jeg krummet tæer.

Derfor vælger jeg nu at lave en lille guide til hvordan man får massevis af likes og hvordan man undgår at få dem, hvis det er den taktik man er ude på. Måske indlægget er mest til tindermændene, men omvendt kunne tinderpiger også få glæde af det, eller komme med endnu flere bud.

Jeg er samtidig nødt til at sige, at den eneste empiri jeg har indsamlet for at lave denne liste er min helt egne subjektive observationer. Brug det eller lad være - vi starter med don'ts.

Lad være med at gøre det her, hvis du gerne vil have mange likes: 

1. Gem din livshistorie til senere, der er alligevel ikke nok tegn tilgængelige til at det kan blive rigtig spændende
2. Det er rigtig fint, at du har en sød niece eller nevø, men lad billederne blive på facebook. Jeg har ikke lyst til at træde i legeklodser eller finde sutter i sofaen, og det er det, jeg tror, vi er ude i, hvis der er billeder af børn. 
3. Lystfiskerbilleder - gem dem til farmor! Det er IKKE særlig macho at stå med en regnbueørred ved en put and take sø. Hvis du vil udstråle macho på dine billeder, skal du gøre det ordentligt - her mener jeg noget med en isbjørn for eksempel. 
4. Selfies i bil. Jeg har også en bil - hurra for det. Men jeg tager ikke selfies, for at vise at jeg kører rundt i en lille peugeot. Det er fint hvis du har en lækker bil, men jeg behøver ikke se billeder med toppen af den bagsæde. 
5. Grammatiske fejl. Jeg ved, jeg er en smule pernitten på det område, men i det mindste skal noget så simpelt som et nutids-r forhåbentlig være på plads. 
6. Hvis det lykkedes for dig at få et match, er det absurd vigtigt, at du skriver det rigtige navn, når du skriver til hende. Det er ikke så svært, for det står øverst på din skærm. Jeg lover dig, at hvis du skriver en navn, du måske tror er det rigtige, men ikke er det, svarer hun ikke - og det er ærgerligt for dig, for hun kunne være dit livs kærlighed. 

Det her må du til gengæld gerne gøre, hvis du vil matche med de flotte piger

1. Vælg billeder som viser hvordan du ser ud. Måske du havde et flot overskæg, da du blev student, men hvis du hverken har studenterhue eller flot skæg mere, synes jeg, du skal vælge et andet billede. 
2. Skriv noget kort med godt i din profiltekst. Hvis du laver en god gin og tonic, er jeg ret begejstret. Jeg er på den anden side forholdsvis ligeglad med hvor høj du er. 
3. Prøv at være sjov i den første besked. Og med sjovt mener jeg sjovt. Ikke direkte perversiteter i den første besked. De må komme senere, hvis du fornemmer hun er på. '
4. Hvis du ikke er særlig sjov, kan du altid starte med bare at skrive 'hej'. MEN husk nu det rigtige navn - ellers dør den. 
5. Spørg på livet løs. Piger er vilde med bekræftigelse, og indtil du har inviteret på is eller gåtur, kan du ikke spørge for meget. 
6. I forhold til spørgsmålene må de gerne bevæge sig ud over job og studie. Jeg blev engang spurgt, hvad min yndlingsis var i den første besked. Det var en drøngod startbesked. 

Den første kop kaffe

Jeg svipede flittigt til både højre og venstre, og jeg blev efterhånden ret stort fan af spillet. Engang i mellem skrev jeg med én tindermand, og det var egentlig ret sjovt. Der var stadig ret langt fra spillet til virkeligheden, og jeg nød mest opmærksomheden fra tindermænd, der synes jeg virkede nice.

En lørdag eftermiddag kom spillet og virkeligheden tæt på hinanden. Jeg blev inviteret på den første kop tinderkaffe. Det resulterede i maaaange screenshots og beskeder frem og tilbage mellem flere forskellige veninder - for jeg havde aldrig før været på en date! Vi blev enige om at mødes mandag eftermiddag, og jeg var nærmest mere spændt end til eksamen. Han virkede ret sjov, så jeg var sikker på, at det nok skulle gå godt, men det var stadig ret mystisk, at skulle mødes med et menneske jeg kun havde set i et spil.

Det blev mandag og jeg fandt på mange undskyldninger for at aflyse eller i det mindste udskyde (det gør jeg stadig!), men jeg løsrev mig fra eksamensopgaver, tog et bad, fandt mit mest casual pæne tøj på og bevægede mig mod åen. Vi havde aftalt at mødes under uret ved Magasin, så jeg slentrede stille afsted for at sikre mig, at jeg kom lige tilpas for sent, så det ikke var mig, der skulle stå og vente og se desperat ud.

Han stod klar under uret og vi var ude i den klassike "giv-hånd-eller-kram" situation. På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre - nu, som erfaren kaffe-dater, giver jeg altid kram! Det gjorde jeg ikke dengang og det kunne hele verden omkring se. Men vi fik sagt hej, og bevægede os stille afsted for at finde en kop kaffe. Stemningen mellem os var en lille smule akavet. Vi havde ikke så meget at snakke om, men vi endte på en café og efterhånden blev snakken lidt mere flydende, men ikke i lange perioder af gangen. Vi havde både snakket om uddannelse, søskende, rejser og livretter. Jeg var ret bange for, at det skulle være sådan at gå på date, for det var meget langt fra de dates der var med i film.

Efter kaffe og udtømte samtaleemner gik vi tilbage mod Magasin. Vi var ret hurtige til at sige pænt tak for i dag, og endte i samme "giv-hånd-eller-kram" situation som ved starten.

Jeg endte hjemme i sofaen med nysgerrige snaps og sms'er fra mine veninder. De var ret spændte på at høre om min første date, og for at være ærlig var jeg ikke særlig begejstret. Hvis det var sådan at leve det vilde datingliv, kunne jeg godt asketisk liv i et kloster i Spanien. Det skulle heldigvis vise sig, at det hurtigt blev bedre.

Engang for længe siden....

Det er efterhånden længe siden. Rygtet om en app, hvor man kunne vælge mellem mænd ud fra et billede spredte sig hurtigere end fnat på en efterskole. Det lød interessant og sjovt - det var jo nærmest et spil.

En lørdag aften i 2014 sad jeg sammen med et par veninder. Vi havde drukket nogle flasker rødvin og humøret var højt! Begge veninder havde netop hentet den nye vilde app TINDER! Og de var ret opsatte på, at jeg skulle gøre det samme. Uden deres viden, havde jeg dog gjort det et par dage før, men havde ikke turdet tage skridtet og swipe. Vi fik oprettet en profil med de bedste billeder, vi kunne finde, skrev noget sjovt og så var det showtime. Det første match var vildt spændende (senere blev det til hverdag), og da han skrev til mig, blev jeg helt forfjamsket og vidste ikke nærmest ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det vidste mine veninder til gengæld.

Senere er tinder blevet en fast deltager i rødvinsaftner og efterhånden som det kun er mig, der ikke har to navne på dørtelefonen og fælles madkonto bliver min telefon stadig flittigt brugt - "bare fordi det var ret sjovt dengang"

Denne side bliver mit åndehul, når mine veninder har hørt nok om mænd, der vækker mig om natten ved at klemme mig som en karklud, inviterer på vegetarrestaurant efter, jeg har fortalt, hvor meget jeg elsker bacon og ikke mindst alle de akavede kopper kaffe jeg efterhånden har drukket på størstedelen af de Aarhusianske caféer.

Enjoy!