Follow

fredag den 15. juli 2016

Dos and don'ts




Jeg har været på tinderspillet længe, og har oplevet et og andet. Engang i mellem har jeg grint højt af indledende replikker og andre gange har jeg krummet tæer.
Derfor vælger jeg nu at lave en lille guide til hvordan man får massevis af likes og hvordan man undgår at få dem, hvis det er den taktik man er ude på. Måske indlægget er mest til tindermændene, men omvendt kunne tinderpiger også få glæde af det, eller komme med endnu flere bud.
Jeg er samtidig nødt til at sige, at den eneste empiri jeg har indsamlet for at lave denne liste er min helt egne subjektive observationer. Brug det eller lad være - vi starter med don'ts.

Lad være med at gøre det her, hvis du gerne vil have mange likes: 
  1. Gem din livshistorie til senere, der er alligevel ikke nok tegn tilgængelige til at det kan blive rigtig spændende
  2. Det er rigtig fint, at du har en sød niece eller nevø, men lad billederne blive på facebook. Jeg har ikke lyst til at træde i legeklodser eller finde sutter i sofaen, og det er det, jeg tror, vi er ude i, hvis der er billeder af børn. 
  3. Lystfiskerbilleder - gem dem til farmor! Det er IKKE særlig macho at stå med en regnbueørred ved en put and take sø. Hvis du vil udstråle macho på dine billeder, skal du gøre det ordentligt - her mener jeg noget med en isbjørn for eksempel. 
  4. Selfies i bil. Jeg har også en bil - hurra for det. Men jeg tager ikke selfies, for at vise at jeg kører rundt i en lille peugeot. Det er fint hvis du har en lækker bil, men jeg behøver ikke se billeder med toppen af den bagsæde. 
  5. Grammatiske fejl. Jeg ved, jeg er en smule pernitten på det område, men i det mindste skal noget så simpelt som et nutids-r forhåbentlig være på plads. 
  6. Hvis det lykkedes for dig at få et match, er det absurd vigtigt, at du skriver det rigtige navn, når du skriver til hende. Det er ikke så svært, for det står øverst på din skærm. Jeg lover dig, at hvis du skriver en navn, du måske tror er det rigtige, men ikke er det, svarer hun ikke - og det er ærgerligt for dig, for hun kunne være dit livs kærlighed. 
Det her må du til gengæld gerne gøre, hvis du vil matche med de flotte piger
  1. Vælg billeder som viser hvordan du ser ud. Måske du havde et flot overskæg, da du blev student, men hvis du hverken har studenterhue eller flot skæg mere, synes jeg, du skal vælge et andet billede. 
  2. Skriv noget kort med godt i din profiltekst. Hvis du laver en god gin og tonic, er jeg ret begejstret. Jeg er på den anden side forholdsvis ligeglad med hvor høj du er. 
  3. Prøv at være sjov i den første besked. Og med sjovt mener jeg sjovt. Ikke direkte perversiteter i den første besked. De må komme senere, hvis du fornemmer hun er på. '
  4. Hvis du ikke er særlig sjov, kan du altid starte med bare at skrive 'hej'. MEN husk nu det rigtige navn - ellers dør den. 
  5. Spørg på livet løs. Piger er vilde med bekræftigelse, og indtil du har inviteret på is eller gåtur, kan du ikke spørge for meget. 
  6. I forhold til spørgsmålene må de gerne bevæge sig ud over job og studie. Jeg blev engang spurgt, hvad min yndlingsis var i den første besked. Det var en drøngod startbesked. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar