Som I nok har luret, har jeg spillet tinderspil ret længe. Det startede som sagt (skrevet?) med en hvis mængde nysgerrighed, men jeg var måske også lidt tilbageholdende.
Den anden dag sad jeg med en veninde på en tarvelig kro et sted i Nordjylland og talte mine dates sammen. Vi skulle begge have begge hænder i brug, men udover antallet fik vi også analyseret lidt på mændene.
I min tidligere tinderkarriere var jeg ret vild med Handelshøjskole-typer i lyseblå skjorter, og hvis de havde et dobbelt-navn var det helt perfekt (den deprimerede super-studerende er et eksempel herpå).
På et tidspunkt, da heldet ikke havde været overvældende, tænkte jeg, at det var på tide at prøve noget andet. Jeg matchede med en meget alternativ lærer, som var ude i naturen på alle sine billeder og gerne iklædt noget Fjällræv. Vi skrev lidt sammen, og han spurgte om vi ikke skulle drikke en kop kaffe. Jeg var midt i bachelorskriveriet, men jeg tænkte, det kunne være fint med en kop kaffe.
En regnfuld mandag eftermiddag mødtes vi på endnu en af Aarhus' caféer - denne gang væk fra travle samlingpunkter. Han startede dårligt ud med at komme for sent (normalt er jeg tilhænger af de casual 5 minutter), men han var yderlige 10 minutter forsinket! Han havde virkelig noget at rette op på. Særligt da han bestilte en kop the! Det er mærkeligt, når man har inviteret på kaffe.
Snakken gik fint, og vi havde en del ting til fælles. Da vi sagde farvel var han ret opsat på at vi skulle mødes igen. Jeg var måske liiiiidt mere tilbageholdende, men da han skrev til mig om aftenen, tænkte jeg, at det ikke kunne skade (jeg er ret stor fan af 2. date - så ved jeg, at tindermændene synes jeg er ret nice).
Vi aftalte at mødes til en gåtur i weekenden. Jeg havde været til 25 års fødselsdag aftenen inden, så jeg var ikke flyvende, da vi mødtes. Vi slentrede langs vandet og var kort forbi Margrethes sommerhus, inden vi gik tilbage og drak varm kakao. Det var en ret vellykket anden date, og jeg var måske blevet overbevist om, at der godt kunne blive tale om en tredje.
Det skulle ske fredagen efter. Jeg havde inviteret på drømmekage, og han inviterede ud at spise inden. Han skrev, at han havde bestilt bord på Café Gaya og jeg var lynhurtigt forbi google for at finde ud af, at det var et vegetarsted. Umiddelbart var jeg ret skeptisk. Jeg er vokset op på landet med masser af frikadeller og bacon, men jeg spiste en rugbrødsmad hjemmefra og gav det en chance.
Vi havde ikke rigtigt drøftet det før, så jeg vidste ikke, om han var vegetar eller om han havde en anden grund til at vælge et, i mit hoved alternativt, sted. Jeg var nysgerrig og spurgte ham ret hurtigt, og den var god nok. Han var vaskeægte vegetar og havde været det i nogle år. Det forstår jeg stadig ikke helt, men ham om det. Vi spiste en udemærket burger og slentrede gennem byen hjem til mig, hvor jeg inden havde forberedt en drømmekage. Han foreslog, vi skulle spille et spil, så vi imens vi spiste kage og drak te (!), spillede vi bezzerwizzer. Jeg gjorde mig dårlig, for at han også skulle vinde en runde ;) Det var ret hyggeligt, og han spottede pludselig Spiderman i min beskedne DVD samling. Jeg havde store forventninger - den film er sprængfyldt med kysse-muligheder, men det skete aldrig rigtigt. Han lavede den gode 'jeg-strækker-mig-lige-og-lægger-armen-om-dig', men ingen kys - ikke engang da Spiderman kysser Mary-Jane med hovedet nedad.
Der sker så det, at Vegetaren bor i Horsens, og da Spiderman er slut, er det sidste tog kørt. Som det gode menneske jeg er, tilbyder jeg ham, at han må overnatte hos mig. Men heller ikke her fik jeg det kys, før jeg selv tog det. På et eller andet tidspunkt i sit liv har han misforstået noget, for hele den nat blev jeg klemt. Ikke forstået som klemt op af en væg, men klemt som i 'mine-fingre-sover-og-jeg-skal-have-nyt-blod-derud'. Det var det mærkeligste nogensinde og der gik virkelig længe inden det blev morgen.
Efter ret korte overvejelser blev jeg enig med mig selv om, at der ikke behøvede blive nogen fjerde date. Der var bare for mange ting, som var lidt for mærkelige inde i mit hoved. Jeg er ret sikker på, at Vegetaren er et virkelig godt menneske, men han var bare (heller) ikke manden i mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar