Jeg er tilbage på bloggen efter en aaaalt for lang pause (det har jeg skrevet før, men denne gang har den været virkelig lang!) Og man kunne tro, at fraværet skyldes et blomstrende kærlighedsliv - det gør det ikke. Det har stået ret skidt til!
I løbet af de sidste 8 måneder (!) har jeg været på date med 2 forskellige mænd - det er sørgeligt, hvis jeg selv skal sige det. Det kan være, der kommer et særligt indlæg om den første mand, for jeg forestiller mig, at det her indlæg skal handle om den anden. Hvis jeg skal finde noget positivt i den dårlige statistik må det helt klart være, at det er nemt at finde rundt i dates - og der er heller ikke de store problemer med navnene.
Men altså! Jeg matchede med ham her tindermanden for omkring to måneder siden på tinder. Han virkede ret sjov, og vi skrev en del sammen. Der var ingen tvivl om, at han er et godt menneske, og da jeg fik fortalt om ham til mine gode kolleger til sommerfesten, var der helt klart stemning for, at vi skulle ses. Og det gjorde vi. Vi gik en tur en råkold søndag eftermiddag. Det var som om, at vi ret hurtigt kom over den akavede "hvad-skal-vi-snakke-om-nu" og efter tre timer, var jeg klar på, at vi skulle ses igen. Jeg ville jo ikke virke desperat, men dagen efter skrev jeg til ham, om han havde overlevet mandagen. Det havde han heldigvis, og han synes vi skulle ses igen og spise hindbærsnitteis, som jeg havde hypet ret meget under første date.
Som jeg har erfaret før, kan det dog blive en langstrakt affære at date i sommerferien, men det lykkedes os at finde en ny dag, da jeg kom tilbage fra en lækker græsk ø. Igen var det en virkelig sjov date! Vi grinede ret meget, og jeg gik egentlig derfra med en rigtig dejlig følelse i maven, men jeg vidste ikke helt hvordan han havde det. Hele dagen efter gik jeg rundt og ventede på, at han skulle skrive - det gjorde han ikke, men så gjorde jeg det. Han svarede virkelig hurtigt, og han synes, vi skulle ses igen. Det var ret lækkert! Tredje date kan noget særligt - troede jeg :)
For i går aftes var det tid til tredje date. Han skulle komme her hos mig, og vi skulle lave mad sammen. Jeg tænkte, det var en god plan - og det var også virkelig hyggeligt! Men jeg havde forestillet mig, at der ligesom skulle ske noget aktion - nu vi var ude i en tredje date.
Vi snakkede lystigt og grinte ret meget, som på de foregående dates, og undervejs tænkte jeg, at han godt måtte kysse mig farvel. Så da han tog sine sko på og var på vej ud af døren, stod jeg forventningsfuld og ventede.....men han gav kun et knus. Og det er også rigtig fint, men nu havde jeg lige håbet på noget andet ;)
Nu sidder jeg her (ok - jeg ligger stadig under dynen. Ferie, I ved) med den samme følelse som rigtig mange gange før. Synes han jeg er nice, eller er vi færdige med det datingshow? Jeg var helt oprigtigt forvirret, da han tog afsted, for jeg synes det havde været en god aften, og hvis jeg ikke havde sat hovedet op efter noget, havde det været rigtig fint, så nu venter jeg lige en dag (eller måske to), og hvis han ikke skriver, skal jeg ikke udelukke, at jeg gør det.
