At have svært ved at beslutte sig..

Jeg har holdt en alt for lang ufrivillig pause fra det her sted. Istedet for at fortælle saftige historier har jeg holdt forældremøder og forsøgt at nikke anerkendende når essensen af curlingforældre, vil have mig til at holde øje med, hvorvidt deres børn husker at spise deres lunkne leverpostejsmadder. Men det er en helt anden snak, som slet ikke hører til i dette forum. 

Men altså - det er ikke kun herfra jeg har holdt pause. Jeg har ikke været på en eneste date i to uger! Ikke engang en lille uskyldig kop kaffe eller en gåtur. Jeg har holdt pause, men nu er jeg også ved at være klar igen ;) Istedet for at skrive om de erfaringer jeg ikke har fået, vil jeg istedet hive en gammel traver frem fra skabet: Ikke helt at kunne finde ud af, hvad man har lyst til. 

Min liste over dates er lang. De fleste af dem er kun en enkelt kaffedate, mens andre har fået flere chancer. Ofte er det dem, der får flere chancer, der pludselig ikke helt kan finde ud af, hvad de vil. 

Én tindermand inviterede først på gåtur i regnvejr og ugen efter på rødvin (som vist endte med en overnatning), men da jeg så foreslog ham, at vi kunne lave mad sammen, havde han fundet ud af, at vi var for forskellige - og det må man meget gerne. Men pludselig en lørdag formiddag er han nok alligevel nået frem til, at vi ikke var for forskellige alligevel, for midt i min morgenkaffe (som jeg drikker forholdsvist sent om lørdagen), tikkede der en besked ind, som var så upassende, at jeg ikke vil forsøge at gengive den her. Heldigvis er jeg en kølig type, så jeg brugte de næste par timer, på at finde på et meget kækt svar. Det syntes jeg selv lykkedes, men han responderede med en endnu mere upassende besked. Jeg lod den ligge og cyklede ud og spiste is med min veninde. 

Tirsdag sidst på eftermiddagen kom der en ny besked. Igen af en karakter, som ikke skal gengives her. Jeg blev lidt nysgerrig, selvom det jo var ham, der havde afvist mig i første omgang. Vi skrev lidt sammen den dag, men det blev ikke til mere. 

Men samme mønster som havde vist sig inden han afviste mig, skulle gentage sig igen. Han spøgte lidt rundt i mine tanker de næste dage, og da det blev weekend, tog jeg chancen og skrev til ham. Jeg inviterede faktisk på vin - ret grænseoverskridende og det blev ikke mindre grænseoverskridende, da han igen afviste mig! Ud i kulden med ham. 

Hvad var det nu for noget?

Jeg har været på tredje date med en tindermand. Bom. Og så burde alt jo være godt. Jeg skulle nok gå lidt smilende rundt og glæde mig til næste gang vi skal ses. Men sådan har jeg det ikke - og det er dumt! 

Vi har set hinanden to gange før (havde I nok regnet ud), og begge gange har jeg været lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig syntes om han. Efter de første ti minutter på første date, var jeg klar til at stikke af. Han var ret kedelig og sagde nogle mærkelige ting. Efterhånden livede han lidt op, og det blev ret sjovt. Skæbnen ville så, at vi var på ferie på skift den næste måned, men vi så hinanden for nogle dage siden (dér hvor der pludselig dukkede en gammel flirt op). Også her, havde jeg samme følelse. Det startede ret mystisk, men efterhånden blev det ret sjovt, og jeg syntes egentlig det var en god idé, da han for et par dage siden foreslog, at vi skulle ses i weekenden til vin og spil. Jeg er ret glad for (og god til) at vinde i bezzerwizzer, og vin kunne måske hjælpe lidt på den akavede stemning, der stadig kunne dukke op. 

I går aftes klokken 19.30 ringede han på min dør med favnen fuld af vin. Som den håbløse romantiker jeg inderst inde er, havde jeg nået at bygge et helt andet billede op af ham, end det der stod der. Men han fik lov til at komme ind, han hældte vin op og jeg vandt stort i bezzerwizzer - først bedst ud af 3, dernæst bedst ud af 5 og sørme også bedst ud af 7. 

Undervejs i denne her vin-spil-situation når jeg at tænke flere gange, at han siger nogle meget skøre ting. Han hælder mere og mere vin på mig, og til sidst er vi begge to blevet ret vin-fulde. Og nu kommer der noget, som man ikke må sige, men jeg havde faktisk bare mest lyst til, at han tog afsted. Det syntes han ikke, og pludselig blev jeg overfaldet i min sofa, og efter han havde kysset mig, blev han lidt sødere. Han havde tænkt det længere, for pludselig lå han i min seng og snorkede! Ret friskt, altså jeg lå jo ved siden af, men inde i mit vin-fulde hoved var det noget værre rod. 

Jeg er ret dårlig til at ligge tæt, når jeg skal sove. Sådan har den gode tindermand det ikke. Jeg forsøgte flere gange at lave en hug-and-roll, for at slippe fri, men han var tilbage, inden jeg havde lagt mig til rette. På et tidspunkt blev jeg måske lidt skrap, og var nødt til at sige til ham, at jeg ikke kunne sove, når vi lå så tæt. Lidt fornærmet (jeg forstår ham godt) vendte han sig om, og snorkede videre. 

Som det altid sker, blev det også lyst og jeg ønskede så meget, at jeg kunne stikke af og tage hjem til mig selv, men der var jeg jo allerede - med snorkende mand ved siden af. Han vågnede lidt og syntes det var en drøn god idé at ligge tæt (!) og lure lidt videre. Jeg overgav mig og faldt faktisk i søvn, imens jeg overvejede, hvordan jeg kunne få ham ud af døren. Det kom heldigvis ret naturligt hen af formiddagen. Vi stod op, og jeg var det dårlige menneske, der ikke engang tilbød ham noget morgenmad. Jeg låste ham ud og gik hurtigt tilbage ind under dynen, lagde mig i fosterstilling og begyndte straks at overveje, hvordan jeg kan slippe ud af det her. Den gode tindermand har allerede foreslået flere mulige fremtidige dates, men jeg mangler bare følelsen i maven. 

Det må jeg få fortalt ham snart, men lige nu holder jeg søndag aften, ser dårlige serier på netflix og kan slet ikke vente på mandag morgen. 

Om hvordan man undgår akavede øjeblikke

Jeg er lige kommet hjem fra en date. Og ikke en hvilken som helst date - anden date var det, og som I ved, er det min yndlingsdate. Grunden til at jeg allerede sidder ved tasterne er, at jeg under en ret god date pludselig spotter én jeg tidligere har kysset lidt på. Det er heldigvis aldrig sket før, og derfor var jeg også lidt i vildrede om hvorvidt, jeg skulle hilse eller bare gå forbi. Han var ude i de samme overvejelser, er jeg sikker på. Vi endte ud i et lille smil, og så gik vi hver vores vej. Jeg gik dog videre med en lidt mærkelig følelse, for ham jeg var på date med er meget sød og rar, men den gamle date er bare lidt flottere (at han så er et mærkeligt menneske skal vi ikke snakke om). 

Ovenpå min oplevelse vil jeg gerne give eksempler på akavede øjeblikke der kan opstå, og hvordan de kan undgås. 

1. Det klassiske 'kram-eller-giv-hånd' øjeblik. Jeg har beskrevet det tidligere. Min datingerfaring har gjort, at jeg konsekvent giver kram, og hvis han ikke synes det er en god idé, er det bare ærgerligt. Jeg krammer!
2. Hvem betaler kaffen. Der er mange gode historier om dette øjeblik. Jeg er en diva (!) og kan ret godt lide, når tindermændene betaler min kaffe, øl, vin eller hvad vi nu har indtaget. Engang imellem kan tiden hvor vi står foran dankort-terminalen dog blive lang, og der er jeg ikke bleg for at hive dankortet frem og betale for os begge. Ingen smalle steder dér, men jeg lover ikke, at der kommer en anden date. 
3. At frygte sammenstød med gamle dates. Indrømmet - jeg har enkelte steder, som jeg foretrækker at drikke min date-kaffe. Det betyder også, at jeg flere gange har siddet meget observerende, når døren er gået op, for at undersøge om det var en gammel date, der kom ind. Jeg ved det er dårlig stil, men det ville bare være akavet, hvis vi lige pludselig var på nye dates ved tilstødende borde. 
4. Undersøg om tindermanden er vegetar, inden du erklærer din kærlighed til bacon. Jeg har beskrevet det tidligere. Det bliver lidt mærkeligt, hvis du pludselig sidder på en biodynamiske vegetar-restaurant, når du lige har fortalt hvor meget du har lyst til en bacon-cheeseburger. 
5. Vær sikker på, at det er den rigtige mand, du går hen til. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg har en veninde, der havde aftalt en tinderdate. Hun spotter en mand, på det sted de havde aftalt at mødes. Går hen til ham og tænker godt nok, at han ser noget anderledes ud end han gjorde på billederne. De når at gå et par hundrede meter, inden de finder ud af, at de begge har fundet forkerte dates. Heldigvis nåede de at finde deres rigtige dates, inden nogen opdagede det. 
6. Morgenmad eller stik af. Jeg starter med at sige, at jeg har været på flest uskyldige dates, men det kan smutte. Det kan være svært, at vågne op i en andens seng med drageånde og mascara alle andre steder end på vipperne. Måske er det meget fristende at blive liggende den halve formiddag, eller også skynde sig ud af døren hurtigere end hurtigt. Min erfaring siger mig, at hvis det er indenfor de første 3 dates, gælder det om at stikke af forholdsvist hurtigt. Derimod kan du godt blive liggende, hvis han har inviteret på mad og rødvin en fredag aften. 
7. Hvis det bliver akavet - så grin. Måske den gode tindermand også kunne finde situationen sjov, og det kunne blive et samtaleemne senere hen. 

Hvilken bil har du så?

For et år og en uge siden købte jeg en bil. Jeg fik job langt væk, så hvis jeg skulle nå at komme i seng inden jeg skulle op, var det en nødvendighed. Vi er også gået hen og blevet ret glade for hinanden - altså bilen og jeg. Jeg tænker den går begge veje! Nu er jeg nødt til at slå fast, at det ikke handler om mit forhold til min bil - overhovedet. Jeg har tidligere gjort det tydeligt, hvordan jeg har det med biler i forbindelse med tinderspillet. Til mit forsvar vil jeg lynhurtigt sige, at jeg IKKE har hverken selfies taget i bilen eller billeder hvor jeg slænger mig hen af kølerhjelmen. Bom! Så er det på plads. 

Men alligevel har min status som bilejer været samtaleemne flere gange, og det har ikke været med min gode vilje. 

I de kolde vintermåneder, når aftenerne bliver lange, spillede jeg flittigt. Jeg fik en del matches (definer selv en del) og skrev lidt med nogle af dem. Én af dem spurgte, hvad jeg ville foretrække på en date: Kaffe, the, kakao, øl eller vin. Jeg svarede, at hvis jeg selv måtte vælge, ville jeg gerne have en gin&tonic, og så var det ligesom en aftale. Vi skulle mødes en fredag aften ved en tidligere benyttet café ved åen. Jeg spottede ham hurtigt. Han var ret høj og havde en meget farvestrålende skijakke på. Spændende! 

Han bestilte to gin&tonics og så var vi igang. Eller det var vi ikke, for det var ret svært at få samtalen til at køre. Én af os stillede et spørgsmål, den anden svarede og sådan fortsatte det længe. Det blev bedre, da vi nåede til drink nummer tre. Men stadig følte jeg den ikke helt. Klokken var efterhånden blevet mange, og vi fulgtes stille afsted. Han var meget begejstret og var helt klar på, at vi skulle ses igen. Jeg var måske lidt mere tilbageholdende, men sagde pænt og høfligt tak for en god aften, og så gik vi hvert til sit. 

Jeg nåede kun lige ind af døren til min lejlighed, da jeg kunne se, at han havde skrevet. (Tidligere har jeg skrevet, at tindermændene ikke kan skrive nok, men det her var måske lige hurtigt nok). Han ville bare sige tak for en hyggelig aften. Jeg svarede hurtigt, inden jeg lagde mig til at sove og vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om det hele. 

Næste morgen da jeg vågnede, havde han både svaret på den besked, jeg havde sendt ham om aftenen og skrevet en ny god-morgen-besked. Igen vidste jeg ikke helt, hvad jeg syntes om det, så jeg lagde telefonen væk. Senere på dagen svarede jeg ham, og han skrev tilbage hurtigere end hurtigt. 

Vi skrev lidt sammen de næste dage, og han foreslog på et tidspunkt, at vi skulle gå en tur. Jeg er ret stor fan af anden date, så jeg gav det en chance. Den dag vi skulle mødes, var jeg blevet ramt af en vakse-ægte forårsforkølelse. Mit hoved var febertungt, og jeg skulle nok i virkeligheden have aflyst. Men istedet hoppede jeg på min cykel og cyklede ud til Tangkrogen, hvor vi skulle mødes. Vi gik en tur, men hele tiden gik jeg og overvejede, hvornår jeg kunne komme hjem under min dyne (alene med næsespray og kleenex menes der). Ligesom kemien havde manglet der på første date, var det endnu tydeligere nu. Vi gik lidt rundt og forsøgte ivrigt at snakke om ét eller andet, men det lykkedes bare aldrig rigtigt. Ham her tindermanden var åbenbart uddannet mekaniker og derfor meget interreseret i  min bil og spurgte derfor flittigt. Hånden på hjertet ved jeg ingenting om den. Men han blev ved og til sidst, var jeg lidt træt af ligegyldigt snak om biler. Jeg troede vi havde sluttet den på første date (hvor han stillede nærmest de samme bil-spørgsmål). På en eller anden måde fik jeg guidet gåturen forbi min cykel. Han forstod heldigvis et hint og sagde, at han vist også hellere måtte komme hjem. 

De næste uger skrev vi stadig lidt sammen, men der gik længere mellem vi fik svaret, og på et tidspunkt døde den ud. Jeg tror og håber, at vi begge to havde den samme følelse i maven. Der manglede bare noget, og det kunne vi ikke finde, om vi så gik ture langs vandet i 1000 år.